Når man er anderledes i den danske folkeskole!

Flere og flere børn bliver diagnosticeret med forskellige mentale udfordinger. Fra 2010-2015 blev 44% flere diagnosticeret, samtidigt med at det danske samfund stræber mod at flere unge mennesker skal gennemgå en videregående uddannelse. Faktisk skal hele 95% af en ungdomsårgang gennemgå en gymnasial uddannelse. Men hvordan hænger dette sammen?

Som lærerstuderende og arbejdende med autistbørn i den danske folkeskole, oplever jeg hvor mange udfordringer, det kan give at være anderledes. Selvom mange børn bliver diagnosticeret i dag, er der stadigvæk mange som ikke bliver. Disse ses ofte som problembørn og forstyrrende elementer i klassen. Så udover disse elever har det svært, bliver de også stemplet som et problembarn.

Den danske folkeskole er ikke gearet til at arbejde med børn med autisme, simpelhen fordi lærer og pædagoger ikke har kompetencer til at arbejde med dem. Derfor bliver de ofte indlemmet i speciel klasser, sammen med børn med andre diagnoser såsom ADHD. Men dette er ofte ikke særlig hensigtsmæssigt, da børn med autisme og ADHD, er som nat og dag. Her står kontrasten mellem struktur og manglende struktur i skærende kontrast.

Men hvad skal man så gøre?

Med de store krav, som samfundet stiller til børn i dag, bliver man simpelhen nød til at finde en måde, hvor på man kan inkludere disse børn i normale klasser, som derved øger deres chancer for at kunne for en gymnasieuddannelse, og derved øge deres chancer for at kunne tilbyde deres kompetencer til det danske samfund.

En relativ simple løsning er personlige hjælpelærer, som kan støtte eleven i sin hverdag i skolen, og er dermed til at skabe en struktur for eleven, der gør at denne kan fungere i et normalt klasselokale.

Så tænker folk nok, "Det koster da en masse penge!" og ja, det gør det nok. Men det er peanuts i forhold til hvad en plads på en specielskole koster. Det koster ca. kr. 400.000 årligt at have en elev gående i et specielt tilbud. For bare halvdelen af disse penge, kan man hjælpe en elev i normal skoleklasse.

Men hvorfor er det så ikke bare det vi gør? Ja, det er et godt spørgsmål. En ting der helt sikkert spiller ind, er det store administrative apparat, der skal igang for at sætte disse løsninger op, så de bliver tilgængelige for skolerne. En anden faktorer, som jeg har oplevet er at mange lærer af den ældre generation, simpelhen ikke er omstillingsparate, og de vil blot se det om yderelige arbejde og ikke som en lærefaglig udfordringer, eller rettersagt en lærerpligt at hjælpe elverne, til deres fulde potentiale.

Jeg stiller mig selv det spørgsmål "Hvem underviser de for? Dem selv eller eleverne?" Jeg håber som kommende lærer at det er det sidste, men jeg er godt nok i tvivl!

Et er sikkert, der skal gøres noget ved problemet! Vi kan simpelhen ikke have en folkeskole der ikke er mangfoldig nok eller besidder de kompetencer der skal til for at kunne hjælpe vores fremtidige generation til en uddannelse, som kan gavne dem og det danske samfund i fremtiden!