Dansk som andetsporg
Short description of the module
The module 'Teaching of bilingual students' prepares the future teachers for the meeting with the increasing numbers of bilingual and multicultural student composition. The module prepares the students to be able to handle teacher assignments that meet an inclusive pedagogical and subject didactic practice in a linguistically diverse classroom, but with a special focus on preparation of teaching accommodate bilingual students language proficiency and linguistic and professional development.
Central in the module is the students work with language as a teaching tool in the school, bilinguals, second language learning and interlanguage, intercultural teaching, language evaluation and guidance as well as the work with analyzing teaching tools in a bilingual perspective. Thus, the student is prepared to be able to justify integration of bilingual didactic reflections and one own's approached the subjects theory and practices.
The module knowledge base
The knowledge base builds upon national and international research - and development knowledge about bilingual students linguistic prerequisites and second language acquisition and language development (hereunder interlanguage), on the organization of language-based education as a dimension in all subjects, as well as the construction of a linguistic and culturally inclusive learning environment.
What does this page contain?
This page contains a lookbook as a requirement in the subject 'Teaching of bilingual students'. The lookbook will be about some of the most central aspects of the teaching of bilingual students that I have gained knowledge about during the lesson at Metropolitan College University. The rest of the page will be in Danish do to the requirements in this subject.
LogBog
Mandag den 14. august
- Introduktion - Sprog, diversitet, identitet og kultur
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Bergthora Kristjansdottir artikel i Kristelig Dagblad, 6. maj 2006.
-
Flerkulturelt vs. Det nationale
-
I denne sammenhæng, handler disse betegnelser det nationalistiske syn på den danske folkeskole, som et etspoget sted, selvom folkeskolen i større og større grad, er en samlig af flere kulturer og derfor også flere elever med modersmål, som ikke er dansk. Denne konflikt er en afspejling af den politiske diskures i det danske samfund. Vi er stolt af at være danske, og mennesker der flytter til Danmark skal assimulere sig med det danske samfund, får at passe ind, under det, det vil sige at være dansk, og det kan man ikke blive uden at man taler dansk fremfor alt. "Det er en klar uddannelsespolitik her i Danmark, at vi er én nation, ét folk og taler ét sprog. Og konflikten bliver forstærket af, at elevgrundlaget i folkeskolen bliver mere og mere flersproget, men man fastholder den etsprogede uddannelsespolitik." (Kristjansdottir)
-
-
Analyse og diskussion
-
For: For at sikre at alle børn forstår undervisningen, er det vigtigt vi har et fællesprog, der gør at sprogbarriere som kan føre til misforståelser bliver så små som muligt. Ved et fællessprog bliver klasserne heller ikke opdelt i etnicitet, som de ville hvis der blev fx undervist i arabisk i en klasse. Her ville det kun være elever med forståelse af arabisk der kunne deltage, og derved ville man ekskludere alle de elever som ikke taler arabisk.
-
Imod: Ved ikke at benytte sig af elevernes allerede lærte sprogkompetancer, udnytter vi ikke den enkel eleves muligeheder for at præstere. Det ville svare til at engelskundervisning kun forgik på engelsk fra 1. klasse, og dansk slet ikke blev benyttet til at skabe en forståelse for det eleven er igang med at lærer.
-
-
Refleksion
-
Det er vigtigt at vi som lærer og samfundet som helhed begynder at se andre kulturer og sprog som en resurse og ikke et problem. Elver med allerede lærte kompetancer, skal have mulighed for at benytte disse, får at kunne forsætte deres læringsproces på lige fod med dem som har dansk som modersmål. Hvis vi ikke gør det, sætter vi automatisk disse elever bagerest i køen, med beskeden om at det du allerede har tilært dig sprogligt ikke er relevant for os.
-
Torsdag 31. august
- Interkulturelle perspektiver (Multi/Monoidentiteter)
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Carsten Henriksens interview med Anne Holmen: Tosprogede har en trumf i ærmet!
-
"Sproglige-etniske-kulturelle minoritetsgrupper"
-
Den danske folkeskole, har modtaget en raport fra OECD, hvor Danmark bliver gjort opmærksomme op, at vi ikke er dygtige nok til at undervise og udnytte de kompetancer som elever med dansk som andetsprog, bringer med til den danske folkeskole. Denne gruppe kalder
”Ifølge OECD er der brug for en mere målrettet udnyttelse af resurserne og større pædagogisk professionalisme i undervisningen af tosprogede. Man kan have nok så gode intentioner som lærer, men det er ikke nok, hvis man ikke ved, hvad man har at gøre med. Nogle af de lande, der klarer sig godt i forhold til minoritetsbørn – f.eks. Sverige – er mere målrettet læringsorienterede,”
-
-
Analyse og diskussion
-
For: Den danske kultur og den politiske diskurs er meget ensformet, når det kommer til debat om elever med dansk som andetsprog. De skal som alle andre, tilpasse sig den danske kultur og derved det danskesprog. Men i stedet for at kigge på, har disse elever endelig noget at bibringe den danske folkeskole, som vi kan udnytte, og derved både hjælpe den enkelte elev, skolen som helhed og intergrationen på større skala.
Men i stedet for at udnytte denne gyldne mulighed, lader det danske samfund blot disse personer sejle i deres egen sø, så vi derefter kan pege fingre når elever man dansk som andetsprog ikke gennemføre en videregående uddannelse. -
Imod: Når man snakker om at ændre en kultur, skal man træde varsomt. Man kan ikke blot rive hele korthuset ned, men derimod se om der er enkelte kort der kunne udskiftes, får at gøre fundamentet stærkere. Denne proces er ikke et quick fix, men noget der tager tid og kompetancer.
-
Mandag den 9. september
- Modersmål og forældresamarbejdet
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Anne Holmens artikel - At tage udgangspunkt i det kendte
-
"Sproglige-etniske-kulturelle minoritetsgrupper"
-
Denne artikel, skrevet af Anne Holmen gennemgå og analysere hvordan elever tilegner sig et nyt sprog og hvordan denne teoritiske sammenhæng mellem sprogtilengelse og modermål. Hun påpeger også et stort mangel i FFM. Alt viden peger på at vores L1 sprog, er nøglen får tilengelse af et L2 sprog via hypotesedannelser, men at elever med dansk som andet sprog ikke får denne mulighed, da den danske skole ikke tilægger deres L1 sporg samme betydning som danske etniske børns. Hun pointere også at det danske samfund har konkluderet at elever med dansk som andetsprog klarer sig dårligere i skolen end etnisk danske, men uden at have undersøgt, hvorfor det er sådan og derved kunne tilrettelægge en strategi, som kunne afhjælpe problemet.
"Men ifølge Cenoz udløses en sådan kognitiv fordel ikke automatisk.. Den slår kun igennem,, når tilegnelsen af det nye sprog foregår i et sprog læringsmiljø, der bygger videre på elevernes faktiske forudsætninger.."( Sporgforum, 2006, s. 52)
-
-
Analyse og diskussion
-
For: Hvorfor skal elevers fulde protentioale ikke udnyttes? Er skal der være forskel på om man har dansk som L1 eller arabisk?
Som lærer burde dette svar ikke være særlig svært at svare på. Selvfølgelig skal elevens fulde protentioale udnyttes så vidt det er muligt! Og skal der være forskel, nej da! Om man er etnisk dansk eller ej, betyder ikke noget, da alle mennesker er lige og har lige muligheder! -
Imod: Jeg kan ikke være i mod dette, men en problematik er de manglende strategier der er for at undervise to sprogede elever i hvordan de bedst mulighed udnytter deres givende L1 sprog til hypotese dannelse. Dette er et område, hvor Danmark halter efter flere andre europæiske lande, som både koster os flersprogede dygtige elever, der kan hjælpe den danske konkurrence evne men også den samlede integration.
-
Mandag den 20. november
- Den sproglige dimension i fagene
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i 'Kom ind i sprogt, kap. 1'.
I den forbindelse, har jeg ønsket at kigge nærmere på begrebet
stilladsering på både marco og micro niveau, og hvilken betydning
dette kan have for flersproget elever.
Stilladsering handler om hvordan man som lærer kan facilitere sin
undervisning, så den rammer ens elever på deres niveau, og derved
rammer eleven på hans/hendes niveau.
Stilladsering på macro niveau
Stilladsering på macro niveau, er den stilladsering der forgår når læreren forbedrer sin undervisning og han han/hun stilladsere klassen i plenum. Hammond har opstillet fem punkter, man som lærer skal overveje når man skal macro stilladsere sine elever, både et og flersproget elever.
-
Opstilling af klare faglige mål
-
Omhyggelig tilrettelelæggelse af rækkefølgen af opgaver
-
Anvendelse af forskellige organiseringsstrukturer
-
Anvendelse af 'formidlingsoverflod'
-
Udvikling af sprog, literacy og metasproglig opmærksomhed
"Disse træk skaber, ifølge Hammond, tilsammen en læringskontekst hvor der også potenielt opstår mikrostilladsering." (Kom ind i sproget, s. 25)
Stilladsering på micro niveau
Stilladsering på micro niveau, er den spontane samtale med ens elever, som sker i nu'et. Denne samtale er en måde at stilladsere den enkelte elev, på det niveau, som eleven befinder på i den givende kontekst. Herunder er er der opstillet punket, man som lærer skal have med sine overvejser i denne forbindelse.
-
Opsummering: Læreren samler op og understreger pointer
-
Optag: Læreren optager elevens svar og uddyber eller præciserer med brug af fagsprog.
-
Modellering: Læreren formulerer svar eller udsagn som eksempel for eleven.
-
Tid og rum til elevens formulering af respons og refleksion.
-
Invitation af eleven til at uddybe, forklare eller præcisere.
-
Lydhørhed over for elevens svar og tankegang, også ud over hvad der forventes af svar.
"Undervisningen skal give muæighed for at den gode samtale kan opstå, og det indenbærer at eleven dels er klar over hvorfor læreren ikke bare leverer facit, dels kender de faglige og sproglige mål undervisningen." (Kom ind i sproget, s. 28)
-
Analyse og diskussion
-
For: Stilladsering står ca. får 40% procent af elevernes lærning, da det giver eleven forforståelsen, for den undervisning der skal foregå.
-
Imod: Når man snakker diffentiering af ens undervisning, vil man støde på elever, som ikke behøver stilladsering omkring et specifkt emne. Dette kan gøre at eleverne for den allerede gode forforståelsen, kan komme til at blive understimuleret i denne periode.
-
-
Refleksion: Hvad er din faglige konklusion ift. begrebet eller temaets relevans og betydning for praksis?
-
Som lærer, kan man ikke komme uden at stilladsere sine elever både på macro og micro niveau. Men, stilladsering på micro niveau kræver meget af læreren, da man skal kende sine elever, får at kunne ramme sine elever på deres individuelle niveau og man som lærer skal kunne holde en reflektiv ditance til sin undervisning får at kunne gøre dette, samt have overstående punkter for microstilladsering.
-
Mandag den 27. november
- Læremiddelanalyser og IKT
Dagens logbogstema, omhandler hvordan man som lærer udvælger
materiale til sin undervisning, med flersproget elever i mente.
Som lærer skal man derfor kunne analysere sit materiale, for at finde ud af
hvilket fokus man skal have i sin stilladsering af dagens opgaver.
Nedenfor ses en række punkter, som jeg har udarbejdet. Det er punkter, hvor
jeg mener det er vigtige at jeg har fokus, når jeg skal analysere undervisningsmateriale,
macro- og micostilladsere mine elever (både elever med dansk som modersmål og flersproget elever).
-
Mikro stilladsering
-
Kropssprog, forklare udenom det svære ord (individuel forklaring)
-
-
Makro stilladsering
-
Planlægning af læringsmateriale (differentiering)
-
-
Forældreinddragelse (kan hjælp eleven til at udnytte allerede lærte sprogkompetencer.
-
benytte hjemmet, sparring, god kommunikation
-
-
Visuel ressourcer
-
Billeder, farvekoder, videoer
-
-
Ekstra ressourcer fra skolen side (ekstra tiltag)
-
Fx ekstra dansktimer mm.
-
-
Være opmærksom på elevernes sproglige baggrund
-
Analysere materiale valg, mht. stilladsering af fx ord med glossary
-
Opfylder materialet målsætningen beskrevet i FFM?
-
Er der tænkt formativ og evaluering ind i forløbet?
Analyse og diskussion
Hvis man som underviser ikke inddrager sin elever i sine overvejser, når det kommer til materialevalg (curriculum tænkning), vil man hurtigt ramme forbi ens elevers både faglige men også sproglige niveau/kompetencer. Derfor er det vigtigt, at man som underviser, har sine elevers niveau, forudsætninger mm. i mente, når undervinsingsmateriale skal udvælges.
Hvis man har flersproget elever i klassen, skal man også have denne dimintion i mente, når undervisningsmaterialet bliver udvalgt. Hvordan kan du som lærer stilidsere en flersproget elev i netop dette materiale og hvordan kan du inddrage elevens L1-sprog og dermed allerede tillærte sproglige kompetencer i din undervisning.
Her kan du finde en analyse af Duolingo som undervisningmateriale.
Mandag den 4. december
- Faglig læsning og literacy på andetsproget
I dagens undervisning havde vi om stillasering af flersprogselevers læsefærdigheder via
benyttelse af forskellige strategier.
Alle dagens tesker, har været meget brugbare for mig som underviser, da jeg kan finde
konkrete anvisninger til hvordan man underviser flersproget elever i netop læsning.
Analyse og diskussion
Jeg læste Pauline Gibbons tekst til dagens undervisning, så jeg vælger derfor at tage udgangspunkt i denne tekst.
Teksten er en nem tilgængelig tekst, som først sætter primisen op for, hvordan man læser, og hvilke specifikke strategier man benytter sig af. Derefter, forklare Gibbons, hvordan man som lærer deler læseundervisningen op i tre dele, nemlig før, under og efter læsningen. Her forklare hun teorien bag hvert enkelt element, samt forskellige øvelser, man som underviser kan bruge til, at hjælpe sin elever til at blive bedre læser.
Især hendes pointe med at gøre eleverne opmærksom på, hvad målet med læsningen er mere specifikt, og ikke blot "Du skal være en bedre læser". Når målet er klaret for eleven, og du beskriver vejen derhen, blivet det også nemmere for eleverne, at overskue de enkelte step. Denne tankegang, er det som John Hattie kalder Visible learning, som den danske FFM-tankegang er opbygget omkring.
