Psychology
This module has a focus on the upcoming teacher in a learning community. The student's learning processes and development are central to the upcoming teacher's development in a diverse student group where each student with his/her personal, social and cultural prerequisites is part of the school's community.
The module contains the following three themes:
-
Students development, socialization and identity.
-
Learning, learning environment and learning management.
-
The teacher's interaction and communication with students.
The modules knowledge foundation
Central to the module stands the pedagogical psychology which builds on a national and international research - and developing knowledge about children and youths learning and development, social interaction and communication and pedagogical guidance in the school. The module is anchored in different theory constructions within the module's knowledge and skills goals.
What will this page contain?
Do to the requirements in the subject 'Psychology', I will make a lookbook whit personal reflections on a minimum eight different lessons. The focus will be on different psychological terms and how I, as a teacher will work with these different theories. The reflections will be in Danish due to the teaching was in Danish.
Lookbook
Den 18. januar
- Introduktion til modulet
Den første undervisningsgang blev introduceret til psykologifaget, samt de forskellige områder psykologien rammer (natur-, human- og samfundsvidenskab). Grunden til at alle tre områder blev nævnt skyldes, at psykologien bevæger sig i et spektrum der rammer alle tre former for videnskab, og ikke er enten eller.
Jeg har valgt at tage udganspunkt i disse tre videnskabsformer, da psykologien bliver kontekst afhænig. Det vil sige at vi godt kan se på en case med et samfundsvidenskabligt øjene, også er tager psykologien udgangspunkt i netop dette, men flytter vi over til humanvidenskablige briller, såskifter psykologien også. Denne kontektst afhængighed har gjort det klar, at når man tager psykologibrillen på, skal man først og fremmest gøre sig klar over, hvilken videnskablig brille de bliver koblet sammen med.
Samfunds- og humanvidenskab
Samfunds- og humanvidenskab tager udgangspunkt i det enkelte mennesker, i forhold til personens relationer til omverden og hvordan denne påvirker personens sind og adfærd. Man kigger også på hvordan disse sociale og kulturelle kontekser påvirker den enkelte person, og man der igennem kan finde svar på personen adfærd.
Naturvidenskab
Hvis man tager de naturvidenskablig briller på, kigger man på mennesket biologi og denne indflydelse på individet sind. Det gør man fx for at klarlægge nogle sindslidelser, da disse kan være genetisk betinget, og derved ikke kan behandles igennem individet sociale og kuturelle omverden.
Hvad inspirerer det dig til at gøre – som studerende og som kommende lærer?
Den 25. januar
- Forskellige perspektiver på klasseledelse
Koncepter og synsvinkler
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i 'adfærdsledelse', 'relationsledelse' og 'læringsleldese' fra dagens undervisning da det er hele kærnen af klasseledelse. Jeg kommer til at beskrive de tre former hver for sig, og derefter sætte dem sammen til det vi kalder god klasseleldese.
Adfærdsledelse:
Adfærdsledelse tager udgangspunkt i det som og kaldes 'gulderodsmetoden', nemlig den behavioristiske teori. Det vil sige at man som lærer belønner eller straffe den enkelte person eller klassen efter en given ønsket opførsel. Det kan fx være at man i klassen har udarbejdet et sæt regler, udfra disse regler bliver eleverne belønnet for at følge disse eller straffet, hvis disse overtrædes.
Læringsleldese
Læringsledelse tager udgangspunkt i teorien om poststrukturalitet, hvilket vil sige at læreren har fokus på elevens læringsprocesser gennem synlige mål, struktur i undervisning og formative og sumativ evaluering (Hattie)
Relationsledelse
Relationsledelse tager som læringsledelse også udgangspunkt i elevens lærerproces, men i form af elevens relationer, deltagelse i undervisningen, positioneringer og fællesskab. Denne tankegang kommer fra den socialkonstruktiviske teori og systemtorien.
Hvorfor er disse koncepter vigtige?
Disse tre forskellige koncepter, er kærnen for en lærer, der ønsker at kunne gennemføre en undervisning. Hvis en lærer ikke magter klasseldelse, vil det føre til en laissez faire ledelsestil, hvilket også giver et miljø hvor eleverne skal tage stilling til at, og derfor vil have umådligt svært ved at lærer. Som en god klasseleder, er det vigtigt at man kan tage udgangspunkt i alle tre former for klasseledelse. Hver især er der vigtige punkter, som tager deres udgangspunkt forskellige steder; fx læringsledese - evaluering og synlighed, adfærdsledelse - ros og belønning, relationsledelse - relationer og fælleskab.
Den 22 februar
- Sociolaisering, køn som kategori
Hvad er socialisering?
Socialisering er en proces, der former det enkelte individ til at fungere i sociale kontekter. Ikke alle socialiseringsprocesser er synlige, men både de synlige og usynlige processer former individes sociale relationer. Hvis ikke et individ bliver socialiseret, vil denne person ikke kunne indgå i sociale kontekster. Det skyldes at i socialiseringen stifter individet kendskab til de normer, værdier og regler, der indgår i en konkrekt social kontekst.
Er socialisering det samme som opdragelse?
Nej! Og ja nej med et udråbstegn. Socialisering og opdragelse er ikke det samme. Som opdrager kan vi præge individet til at påtage sig forskellige normer, værdier og regler, men i og med mennesket er et socialt væsen, der har brug for social kontakt, kan vi komme i situationer hvor disse påduttede normer, værdier og regler kan blive skrottet for nye, for at kunne deltage i en specifik gruppe. Dette ses fx ved kriminelle som ikke er opdraget til at begår kriminalitet, men deres socialisering har gjort at deres tidligere normer, værdier og regler ikke slår til, for at kunne deltage en specifik social arena. Derfor bliver indiviet nød til at give afkald på disse, og oprette nye, som gør de kan deltage i denne sociale arene.
Hvorfor er dette vigtigt?
Som forældre eller lærer er det vigtigt at være opmærksom på at opdragelse og socialisering ikke er det samme. Derfor skal man have fingerne på pulsen, før at guide individet til at deltage i arenaer hvor deres påduttede normer, værdier og regler ikke bliver sat så voldsomt på prøve, at disse blive smidt ud til højre. Dette kan fx gøres ved at man som underviser udøver god klasseledelse, så alle elever føler de kan deltage i forskellige sociale arenaer, uden at give afkald på sig selv.
Logbog 01-03-18
Vigtigeste begreber fra dagen
-
Mobning
-
Sociale arenaer
-
Ekskursion
-
Det nye og det gamle paradigme inden for mobbeforskning
Hvad betyder disse elementer for mig som lærer
Dagen i dag har givet mange svar og måske endnu flere spørgsmål om hvordan man som lærer skal begræde sig i klasserummet som en social arena, når mobning er tilstede i klasserummet. Eleverne står i en situation, hvor man hele tiden skal være med på modebølgen og konstant skal forholde sig til ekskursion som en real risiko i deres hverdag.
Som lærer skal man forholde sig til de gruppedynamikker der er tydelige og ikke mindst utydeligt i klasserrummet, for at kunne gribe ind, unden at ekskludere andre elever. Det er også her forskellen mellem det nye og det gamle paradigme inden for mobbeforskning kommer til udtryk.
Det gamle paradigme var en mere individorienteret tilgang, hvor man som lærer tog fat i mobberen og mobbeofferet eksplicit, for at stoppe den igangværende mobning. Men nyere forskning har vist at man ikke kun skal tage fat i den fremstående konflikt, men at man skal have fokus på, hvordan denne konflikt fik grobund.
Den underliggende sociale dynamik har nemlig gjort det muligt at en eller flere mobbere har kunne se dagens lys, samt at en person er blevet sat i en situation hvor det er muligt at blive mobbet. Derfor er det vigtigt at man tager hele klassen som en gruppe, der har tillad denne adfærd og prøver at fjerne den gunstige grobund og lægge en ny ud, hvor mobning ikke kan gro.
Børn og unge i en digitaliseret verden
logbog 08-03-18
-
Kæmpe krav til selviscenesættelse
-
Seksualisering
-
Hastigheden af udvikling
-
Manglende dannelse i at begå sig online
-
Misbrug og overskridelse af privatlives fred
-
-
To verdner der hænger sammen
-
Medialisering
-
Mobning
-
Idensitetdannelse
-
Anonymitet og distances bag skærmen
Verden som vi lever i, i dag bliver mere og mere digitaliseret for hvert sekund der går. Førhen måtte man vente til kl. 18 for at få de nyeste nyheder, leveret i TV-avis, hvor man nu kun er en notifikation fra ‘breaking news’.
Børn og unge i det danske samfund, skaber mere og mere deres indentitet online, ved opslag, likes osv. De mange muligheder for billede manipulation for at skabe det perfekte billede, giver ofte et glansbillede af enkelt personers liv, som de hele tiden skal stræbe for at opnå. Men ikke kun dem der stræber for at fremvise det perfekte liv bliver stresset over dette, de unge der ser dette liv, føler sig også presset til at skulle leve op til dette.
At være online skaber også en distance til det som jeg vil kalde ‘den virkelige verden’, altså den der forgår uden for den virtuelle verden. Denne distance bliver i flere og flere tilfælde, både af vokse og unge, brugt til at kunne opfører sig på en måde som man ikke ville gøre hvis man stod face-to-face med den selv samme person. Denne mulighed for distance eller anonymitet, giver ny frugtbar jord for mobning, som kaldes digital mobning. Den digitale mobning adskiller sig for ‘gammeldags mobning’, ved at den når et bredt publikum ved et enkelt tryk og man ikke på samme måde står til direkte ansvar overfor mobbeofferet.
Den hurtige deling, skaber også et miljø, hvor en mening om enkeltpersoner, hurtigere kan blive accepteret som korrekte mening, da mange mennesker tør at sige grovere ting online.
Men de to verdner hænger sammen. Deler man et billede af sig selv, vil dette billede forblive der for evigt. Mobber man en online, bliver mobbeofferet ikke kun ked af det online, men også i klasselokalet. Ser man ud på en måde på ens profilbillede, så bliver dette opsatte ideal sat på prøve, hvis du møder en af dine online følgere ‘face-to-face’.
Derfor er det man kalder digitaldannelse, så vigtigt. Vi skal som lærer, tage det ansvar på os, der klæder vores unge mennesker på, til at kunne bevæge sig i den virtuelle verden på en måde, der gør dem klar over konsekvenser ved ens aktioner samt hvordan verden opfatter en. Man er en og samme person, om man på in Instagram-profil eller sidder bag ens bord i klasselokalet.
Den personlige fortælling
logbog 15-03-18
Dagens undervisning var tilrette lagt af Thomas Bøg. Vi havde besøg af ‘Os imellem’ og C:NTACT. Undervisningen havde til formål at give mig som lærer værktøjer, som gør det muligt at arbejde med børn i en vanskelig situation.
Først var det X fra ‘Os imellem’, som fortalte om de forstillinger de har udarbejdet sammen med organisationer, hvor der har været omkring området at være sårbar. Her fortalte hun hvordan de bruge personlige historier, som middle for at fremsætte en sag, der rammer modtageren personligt, og derfor satte spor hos denne modtager.
Igennem hendes foredrag fik jeg ikke den store fornemmelse af hvordan jeg som lærer, kunne bruge hendes erfaringer med kommunitaktion af personlige historier i en skolekontekst.
Men efter vi selv skulle arbejde med at sammestrikke et foredrag på en skole, kunne jeg bruge mange af hendes betrækinger som virkemidler og værktøjer, til at kunne ramme specielle og svære områder, i en skolekontekst.
Efter ‘Os imellem’, undervidste C:NTACT. C:NTACT er en flergrenet organisation, og den del vi havde, arbejde med forstillinger med hovedfokus på den personlige fortælling.
De fortalte hvordan den personlige fortælling kan bruges til at klarelægge nogle problematikker og sætte fokus et område. Jeg syns ikke at jeg fik noget ud af dette oplæg som lærer. Jeg kan ikke se hvordan jeg skal sætte mine elever under spots og gøre dem muligt socialt sårbare, hvis de blotter sig for meget.
Kommunikationsteori og konfliktforståelse
logbog 22-03-18
Lærenen/læreren Relationen Eleven/forældre
På det kommunikationmæssige plan består forældre samarbejde af tre patner, som ses ovenfor.
Lærens anvar
Som lærer har man et yderst ansvarsfuldjob, da man skal danne og uddanne den næste generation af mennesker, til at blive en del af samfundet. Men denne opgave kan ikke lade sig gøre uden man har forældrens opbakning. I de første fire/fem år af barnets skolegang, er banets vigtigeste realtion deres forældre, og derfor gavner et godt samarbejde, hvor forældren støtter op om læren, til elevens trivelse og læring i skolen. Dette forhold er et ligeværdigt samarbejde, men ikke et ligevægtigt. Det er os som lærer der er uddannet til dette, og derfor også os der har magten og ansvaret for at denne relationer bliver så optimalt som mulig.
Forældre ansvar
Langt de fleste forældre har allerede inden deres barns skolegang, gjort sig grundige ideer om hvordan denne skal foregå. Derfor kan forældre også godt opfattes som påtrængende eller en besværlighed. Men i de fleste tilfælde skyldes det, at forældre ikke bliver mødt med åbne arme og føler de bliver hørt. Igen, som skrevet før, er det lærenen der har magten, og derfor dennes ansvar at imødekomme forældrene og inddrage dem i deres barns skolegang.
Som lærer skal man huske at det er forældrenes børn, og derfor kan der også være store følelser på spil, hvis de ikke føler deres børn oplever en god skolegang både læringsmæssigt men også socialt. Derfor skal man som lærer, være velovervejet i ens kommunikaition, hvis noget mindre positivt skal overleveres til forælderne.
Relationen
Som tidligere beskrevet er det læreren der har magten og derfor ansvaret for at skabe et miljø, der gør det følels trykt for de pågældene forældre når disse mødes, og derved skaber en stemning der tillader at både positive og negative problemstillinger kan blive diskuteret. Det er vitigt at man som lærer hele tiden har relationen som et vigtigt element i disse samtaler. Derfor skal læreren sørge for at samtalen bliver en dialog og ikke en monolog og at der kommer konkrete professionelle tanker, om hvordan barnet kan hjælpes bedst muligt.
Hvis relationen glipper af den ene eller anden årsag, er det læreren som den profesionelle der har pligten til at sørge denne kommunikation kommer på benene igen, så barnet kan blive støttet bedst muligt igennem deres skolegang.
Fremlæggelse af praksissamarbejde
logbog 05-04-18
Dagens undervisning var en kompination af gruppesamarbejde og fremlæggelse af ens praksissamarbejde. Jeg havde været på Højdenvangens Skole med Samuel, hvor vi overværede to lektioner af to 8. klasser i engelsk. Vi kom ud på Højdevangens Skole med et åbent undersøgelsesdesign, der gav mulighed for et bedre 'view' på hvad en case kunne være. Vi havde dog et overordnet tema for dagen med et udgangspunkt i et kompetence mål:
Kompetencemål: Udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål.
-
Hvordan facilitere læreren sin undervisning, med henblik på at udvikle et læringsmiljø med plads til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål?
-
Hvilke metoder (behavioristisk, systemteoretisk, etc.) benytter læreren mhb. på at facilitere ovenstående, og er han/hun bevidst omkring dette?
-
Hvilken form for klasseledelse benytter underviseren sig af, for bedst muligt at ramme spørgsmål 1?
Udfra disse to lektioner fik vi to cases omkring klasseledese fra samme lærer, som trak i hver deres retning. Dette gjorde vi for at kunne analysere os frem til en mulig årssagsforklaring, til den forskellige form for klasseledelse, der blev fremvist i de to klasser, fra samme lærer.
Da jeg fremlagde de to forskellige cases, med et 'take' på vores analyse af hvorfor lærerens klasseledelsesstil blev så forskellig i de to klasser, kom gruppen med en masse god respons og andre mulige årsagsforklaringer. Dette endte ud i en diskussion omkring domæner i en skole, i form af klasselokaler. Skal læreren have sit eget, så eleverne kommer til en, og derved træder ind i lærerens klasselokale, eller skal klassen have et stamlokale som man normalt ser i den danske folkeskole, med den måske ulempe der hedder, nu træder læreren ind i elevernes domæne og de konsekvenser det kan have, hvis der hersker en uønsket adfær.
I gruppen var vi langt fra enige om hvilken løsning der ville være bedst, men blev alligevel enig om, at det kommer ned til den enkelte skole om det ville være hensigtsmæssigt eller ej.
