top of page

Lærerens samabejde med kollegaer 

Teamsamarbejde i fokus, men hvorfor?

 

Samarbejdet mellem lærer, et et vigtigt didaktisk værktøj for at forhøjne læringen i skolen. Via teamsamarbejde kan læreren for opbygget en kultur, med fokus på relevante didaktiske problemstillinger i de pågælende klasser. 

    Der vil kunne opbygges en konsensus om hvilken klassestyring der benyttes, lektiegivning osv. hvilket giver eleverne en mere transperant skoleforløb, der giver eleverne et større overblik og overskud i hverdagen. Dette kan også hjælpe lærer-forældre samarbejdet, da læreren giver ensartede beskeder til forældre om hvordan undervisningen fungere og hvordan man ønsker en skolehverdag. 

Anker 2

Aktivitet af Thomas, Frederik & Ali

Klassen bliver delt op i teams, hvor vi der skal afholdes møde. Alle har fået en hemmelig rolle, som alle er en del af et lærerteam.

    Derefter skal der afholdes et fiktivt teammøde, med de roller hver person nu har fået tildelt. Dette giver et indblik i, hvordan et evt. teammøde kan se ud, og hvilke problemstillinger der kan opstå på det enkelte møder.

 

De fem forskellige roller:

  1. Teamleder

  2. Dedikeret didaktiker, med fokus på læring i klassen.

  3. Forstyrrende element, med fokus på hygge.

  4. Forstyrrende element, med fokus på “lad os blive færdige”.

  5. Dedikeret didaktiker, med fokus på velvære i klassen.

Anker 1

Svar udfra filmklip fra youtube, som findes under noterne.

  • Deltagernes roller/positioner 

    • Teamleder

      • Usikker, manglende lederskab, praktisk tænkende.  

    • Velvære i højsædet (musiklærer)

      • Tænker kun på eleverne fra hans synsfelt og fag, og at eleverne for en fed tur. Meget flyvsk type, som afbrød konstant. 

    • Gammel far

      • Han kun hans egen prioriteter i tankerne, og han skal lave så lidt som muligt.

    • Pædagog/didaktiker (referent) 

      • Prøver at inddrage teori ind praksis.

  • Hvad gør deltagerne rigtigt og forkert?

    • Pædagogen/didaktikerne sætter mange gode tanker i vandet.

    • Der er ingen struktur på dagsorden, eller hvorfor de tager på tur.

    • Ingen proces for beslutninger.

    • Eleverne har ikke blevet inddraget i hvad dagen skal indenholde.

    • Eleverne har ikke fået information om hvad dagens program er.

    • Teamet har ikke en mødekultur.

  • Hvilken kulture kommer til udtryk (familie/funktionalitet)? Hvordan kommer de til udtryk?

    • Der er en blanding af familie og funktionalitet kultur i klippet. Teamlederen og didaktikeren er af funktionalitets kulturen.

    • Musiklæreren og gammelfar er af familiekulturen, som kun tænker på hygge og have det dejligt/spise kage til mødet. Gammelfar er kun til mødet for kagens skyld

      Mødet havde en funktion, da der ikke blev besluttet noget men hver person kom med deres lille dagsorden uden et større billede (- didaktikeren). Igen hørte hvad de andre sagde.  

  • Hvilke råd vil man give deltagerne jr. dagens litteratur 

    • Struktur.

    • Klart definerede roller til møder.

    • Hvorfor holder vi møder og hvad giver det. 

    • Enighed om kultur omkring læring og mål.

    • Respekt for hinanden.

    • Tid - klar enighed om tidspunkter.

Anker 4
Anker 3

“Gennem den studerendes arbejde med egne oplevelser sker der en bevidst refleksion over disse oplevelser. På denne måde kan vi arbejde med forholdet mellem teori og praksis i lærerarbejdet.” (s. 1)

 

“(…) refleksionsmodellen vil kunne være et konstruktivt redskab i teamsamarbejdet”. (s. 1)

 

“Som lærere er vi præget af såvel rutiner som traditioner, når vi underviser, og samtidigt er det et faktum, at man som lærer i folkeskolen i vis udstrækning er udsat for en såkaldt handletvang. Man handler ofte på “rygmarven” uden at nå at reflektere over eventuelle andre handlemuligheder.” (s. 1)

 

“Lise Tingleff Nielsen skelner mellem formelt og funktionelt teamsamarbejde, hvor det funktionelle forstås som et samarbejde, der formår at bidrage til en kvalificering af den pædagogiske praksis. Det handler om at se på, tale om og arbejde med praksis. Centralt er således, at undervisningssituationer udsættes kritisk eftertanke - i et samarbejde i teamet.” (s. 1)

“Modellen tager udgangspunkt i arbejdet med et problem - gerne et dilemma - som den enkelte behøver hjælp til at kigge på”. (s. 2)

 

Første trin i modellen er:

  1. Nedskrive et problem, som man gerne vil arbejde med.

  2. Omformulere problemet til en sætning.

  3. Problemer bliver kategoriseret

  4. Problemerne bliver drøftet i par - dog uden fokus på diskussioner eller gode råd. Den spørgende part, skal stille spørgsmål der hjælper problemholderne til at reflektere over problemstilligen.

  5. I fællesskab bliver et pars problemstillinger diskuteret med hjælp fra en vejleder, som skaber rum for mere dybtegående refleksioner.

  6. Man prøver at finde alternative handlemuligheder, der kan afhjælpe problemstilligen. 

  7. Fokuspersonen deler hvilke råd han/hun føler der kan bruges.

  • Vimeo Social Icon
  • LinkedIn Social Icon
  • SoundCloud Social Icon
  • Club logo collectior green
  • podcast
  • blog logo copy
  • Twitter Social Icon
  • YouTube Social  Icon
© Copyright Martin Bugtrup
bottom of page