Hvorfor (argumenterer han for…)understreger forfatteren at coaching er til FOR læring? (ctr. vurdering AF læring)). Hjælpespørgsmål: Hvad er modsætningen, og hvilke fordele og ulemper ligger der i de to former?)

​

• Coaching er kommunikation, har til hensigt at hjælpe pågældende elev med at udvikle sig, via dialog og tilbagemelding. En negativ side af coaching er at eleverne ikke ved hvor at de står, i forhold til deres medstuderende. (formativ evaluering)

• Vurdering er en vurdering af ens præsentation ”har de nået mål opfyldelsen” Vurdering kan være negativt da elevernes motivation for at lærer noget kan falde, men det kan også være brugbart, hvis man bruger det til mere end en vurdering, fx hvis pågældende elev har et problemområde, at sætte ind her. (Summativ evaluering)

• Læren har både rolle som coach og dommer og det bruges til at forklare vurderingens to formål: læring og kontrol.

 

Hvordan kan paradokset mellem coach og dommer overkommes?

• Læren bør være meget tydelig omkring hvilken rolle han/ hun har i den givende situation. Coachen er oplagt i timerne, så eleverne ikke følger et presset til at svare rigtigt, og der med ikke udforet dem selv til at sige noget. Dommeren vil oftest blive fundet frem til en eksamen da det er lærens rolle, men det er dog vigtigt at eleverne ved at både lære og sensor er der for dem.

 

Accountability – ”ansvarliggørelse” (for hvis skyld?)

• USA og England er eksempler på lande, hvor nationale test har været brugt til at ansvarliggøre lærere og skoleledere. På engelsk ”accountability. Ansvarliggørelse kan bruges om processer, hvor individer eller organisationer tager ansvaret for egne handlinger og rapporterer til dem, der har krav på informationen. Ifølge Stobart kendetegnes testbaseret ansvarliggørelse ved hjælp af følgende punkter:

  • Standarder som repræsenterer et niveau, der skal nas.

  • Specificerede mål, som skal nås inden for en periode.

  • Test, som skal gennemføres for at vurdere resultaterne. Konsekvenser knyttet til belønning eller straf.

• Formålet med at ansvarliggøre lærere og skoleledere ved at bruge resultater på denne måde har været at forbedre kvaliteten i skolen. Så det er bøde for forælder og skolernes skyls.

 

Input – BB. – output (tests, sammenligning med andre lande (PISA) mv.

• I forhold til ansvarliggørelse er Output test, hvor gode skolens ratings er her med menes gennemsnitskarakter, mobning på skolen etc. Input er hvordan skole bestyrelse, regering og forælder kommer med input for at gøre skolen bedre.

 

Hvem profiterer af hhv. vurdering AF læring og vurdering FOR læring?

• Vurdering af læring profiterer læren og skoleleder af, da man kan se eleverne udbytte ud af den pågældende undervisning og hvilke elementer der fungeret godt.

• Vurdering for læring er hvor læren fokuserer på, hvad skal jeg fokusere på fremadrettet hos den pågældende eleven, så eleven for mest ud af det.

 

Beskriv forholdet mellem ”relativ karaktervurdering” og ”absolut karaktervurdering”. (s. 43). Hvordan kan du argumentere for indholdet i § 13?

• Relativ karakter vurdering: Eleverne bedømmes ud fra gruppens/klassens gennemsnit

• Absolut karakter vurdering: Eleverne bedømmes på ud fra landsgennemsnittet.

• I folkeskolen må lærere kun vurdere efter absolut karaktergivning og ikke bedømme ud fra klassens gennemsnit.

 

Hvad er whole brain teaching (WBT)?

• Det er en klasseledelsesform der bygger på et set strategier, der kombinere Direct Instruction (DI) og Cooraptiv Lerning (CL), der skaber et energisk klassemiljø for eleverne.

 

Hvilke elementer indgår i WBT?

• Hold – Ja!, Pust ud – sig det, Spejl -med-ord og mange flere. Man kan også til føje ens egne regler og ideer til WBT.

 

Hvordan kan du selv bruge WBT i undervisningen?

• Jeg vil gerne have mere ro i klasse lokalet og optimere undervisningstiden. Der kan jeg tage fat i point tavlen, pust ud – sig det og syng det.

 

Beskriv Hold – Ja!

• Hver gang læren har brug for at få elevernes opmærksomhed, siger Han/hun ”HOLD”. Og eleverne saver med ”JA” og de skal folde deres hænder foran dem og det skal foregå hurtigt. Hvis læren hvisker ”hold” skal eleverne kopier og hviske ”ja”, uanset hvordan læren siger ”Hold” skal eleverne kopier tonelejer og udtale.

 

Beskriv Pointtavle + Præmier

• Hver gang eleverne gør noget godt (der gør læren glad) så får de en gled smiley og hver gang eleverne gør noget dumt (der ikke gør læren særlig glad) så får de en ked af de smiley.

• Hver gang eleverne for en glad smiley skal eleverne fejre det med et ”Oh-yeah” Hvis eleverne for en ked af det smiley skal de vise hvor ærgerlige de er og sige ”Ejjj”

• Hvis klassen er rigtig god så kan de vinde en ”præmie” så som, få 5 min før fri, valg af musik at danse til eller højtlæsning af en historie.

• Hvis der er nogle der ødelægger det for hele klassen kan man lave en minder gruppe der kaldes ”de uafhængige”. De for deres egne tavle og så kan man straffe dem ved for eksempel at sige for hver ked af det smiley de for tager man et minut af deres pause.

 

Beskriv Spejl -med-ord

• Her skal læren have elevernes opmærksomhed så det gør man med ”Hold”- ”Ja”, derefter siger læren ”Spejl med ord” og alle eleverne tager deres hænder op. Nu skal eleverne gentage det læren siger ind til han/hun siger ”Spejl slut”

 

Beskriv Forklar – Okay! (evt. med skift og high five)

• Når læren siger FORKLAR, så vender eleverne sig 90-grader mod deres sidemand, og forklarer, en kort ting til makkeren, når den ener er færdig giver de en high five og så er det den næstes tur. Når de er begge er færdige vender de sig mod tavler og fold deres hænder og tigerstille.

• Et eksempel på et spørgsmål kunne være ”Forklar hvad forskellen er mellem læringsmål og vurderingskriterium”

 

Beskriv Pust ud – sig det + komme på plads – syng en sang

• For at minimer støj niveauet bruger man disse to teknikker.

• Pust ud – sig det = Hvis læren stiller et spørgsmål skal alle eleverne puse svaret i deres hånd og slippe det løs på samme tid i mens de siger det.

• Komme på plads – syng en sang = dette er hvis eleverne skal finde noget eller stille sig på en rejke og læren ikke ønsker snak. I den situation kan læren instruere ”Vi skal nu finde vores bøger og stille os op på række, for om lidt skal vi på biblioteket. Lad os synge ”Jonna” mens vi finder bøgerne frem og stiller os op”

 

Beskriv ”Sig til din makker”

• Får at sikre løbende kommunikation og plads til sjove bemærkninger, kan man ligge en ”sig det til din makker” ind, hvor eleverne kan sige små kommentere til deres sidemakker.

 

Beskriv Mikro-mål, demonstration og afprøvning af eget lille forløb

• Mikro-mål er som navnet antyder et lille mål der er nemt at på nå det kunne fork eksempel være er vurderingskriterium der lød: ”Når I er færdige i dag, kan I svare på ”Hvad er et navneord og give 3 eksempler på navneord””

• Demonstration er forklaringen af emnet. Hvis vi for eksempel udbygger på eksemplet fra før ville det være: ”Et navneord er en person, et sted eller en ting.” Dette er en god ide at arbejde en del med og man kunne for eksempel lave Spejl-med-ord

• Afprøvningen af det lille forløb er en hurtig måde at lave evaluering på. Hvis vi udbygger på eksemplet fra før ville det være ”Jeg stiller nu nogle spørgsmål, der handler om navneord, og I skal svare uden ord, og kun med tommelfinger op eller ned, mens I holder jer for øjnene med den anden hånd.”

• Jeg har taget eksemplet fra Power pointen

 

Hvorfor repeterer vi?

• Vi repetere for at hjælpe med indlæring, da man skal hører/se/læse ting nogle gange før at det sætter sig fast i langtid hukommelsen.

 

Hvorfor aktivere eleverne løbende?

• De lærerne der taler meget mister mange af elevernes opmærksomhed og dermed lære elevrene minder.

• Jo flere gangen en elev gentager informationer til hinanden, især mens du bruger fortællende gestik jo beder bliver det indlejret i deres langtidshukommelse.

• “You present a few points; your students repeat them to each other; you present a few more. In the little periods when students are talking, you take mini-breaks to organize your thoughts for your next few sentences.  We call this approach micro-lecturing.  Micro-lecturing is not an easy skill, especially because most teachers love to talk and talk and talk.” (s. 72)

 

Hvad er de 5 klasseregler, og hvordan fungere de i sammenhæng?

Dette er 5 regler WBT anbefaler at men laver i alle klasser så man nemt kan sige at eleverne har overtrådt en regel.

1. Følg instruktionerne hurtigt

2. Hånden op når du vil side noget.

3. Hånden op når du vil rejse dig fra din plads.

4. Gør kloge valg. Her med menes der at eleverne skal overveje om der er klogt før de gør noget (kaste en papirs kugle)

5. Søg for at din lære er glad. Her med menes der at lærens skal respekteres. Læren kommer altid i skole glad, men ens humør kan blive påvirket at sarkastiske, ironiske eller i det hele taget dumme kommentarer og det kan påvirke undervisningen.

6.