​

• Hvad betyder ”refleksiv distance? S. 58ff. Kendetegn på god undervisning Empirisk belæg og didaktiske forslag af Hilbert Meyer
  Refleksion af egen kunnen og gøren som underviser – Distanceret / objektivt. 
  At læren observerer sig selv ude fra så reflekter over sig selv. 
   

• Hvorfor kan det være vanskeligt at være refleksivt distanceret som rutineret underviser?
  Man vil ofte blive fastlåst i bestemte rammer, grundet eksempelvis gruppedynamik og tidligere erfaringer. (Hvis noget virker gentages det ofte.) (Man kan ikke se at sit øje ser. Man kan ikke høre at ens øre hører.)Man kan ikke se sig selv undervise, mens man agerer underviser
   

• Hvilken funktion har rutiner?
  Rutiner er energi besparende og kan også være en god ting så man kan prioter nogle andre ting.
  Børn vil ofte påvirkes positivt af rutiner, da dette giver et genkald til tidligere erfaringer. (Dog skal diversitet også indbringes / fornyelse.)
   

• Giv et eksempel på en ”personlig teori for god undervisning”, som indeholder en hypotese og en testform, som du selv kan arbejde med.
  Det antages at klasseklima vil ændre elevers performance → Testes på kvantitative undersøgelser → (Tag variabler i betragtning.)
   

• Hvorfor er hypotese og testform en måde at bryde med rutiner (vaner, fordomme)?
  Fordi man kommer ud af rutinerne og prøver noget nyt af. Det er en god måde at reflekter ens undervisning.
   

• Med reformens oplæg om målorienteret undervisning fokuseres der også i DK på nr. 5. har forfatteren ret i at nr. 5 er/kan være overvurderet? Kendetegn på god undervisning Empirisk belæg og didaktiske forslag af Hilbert Meyer
  Nr. 5 lyder som følgere ”og et bidrad til vedvarende kompetenceudvikling for alle elever” I Tyskland i 2006 er det måske rigtigt, men i Danmark i 2016 mener jeg den faglige kunnen er ikke vigtigere end den kunnen man har som individ og de 4 andre punkter. De er lige lige vigtige. s. 61 (Dannelse vs. Uddannelse)
   

• Hvis nr. 5 er overvurderet – hvad er da vigtigere ift. skolens opgave?
  Vi skal have begge dele (Dannelse vs. Uddannelse)
   

• Hvad betyder 1. kendetegn, ift. ydre side og indre side? Kan du give eksempler på regler og rutiner i en klasse?
  Yder side er classroom managment. ”Der bør findes klart definerede regler og ritualer, som lærer og elever holder sig til.”
  Inder side den røde tråd. ”At finde frem til den indre logik mellem de forskellige trin i undervisning ved hjælp af en grundig didaktisk analyse”
   

• Med hvilke begrundelser er den ydre side vigtig?
  Classroom managment er vigtigt for at eleverne ved hvad de går ind til, og hvordan reglerne er for denne time. 
   

• Synes du, at der er for meget eller for lidt ydre side i folkeskolen i DK?
  I min undervisning i folkeskolen har der været meget af den yder side og ikke særlig maget af den inder side spørgsmålet ”Hvad har du lært?” var ikke noget de brugte.
   

• Hvorfor er det vanskeligt at definere ”god undervisning”?
  Det er definitionsspørgsmål. De forskellige faktorer kan være alder, fag, skole, kan eleverne lide læren. Der er mage tirorer vi kan prøve af og mange kloge mennesker så som Hilbert Meyer.
   

• Hvad betyder ”evaluering af resultater” og hvad er et ”resultat”?
  Et resultat er et mål bagt enhed hvad har de lært. Man prøver at synliggøre af elevernes færdigheder efter undervisningsforløbet.
   

• Hvad er en undervisningsmetode?
  Den måde man arrangere undervisningen og de varierede værktøjer man gør brug af.
   

• Hvilken undervisningsmetode virker bedst?
  Ikke en metode er bedst. Det afhænger af emnet som skal belyses, klassen, de fysiske rammer ect. Det skal være en blanding skov.
   

• Hvilken funktion har en metode ift. det, der skal læres?
  Metoden skal være målorienteret og et værktøj til at komme frem til målet for undervisningen.
   

• Hvad betyder ”transparente forventninger?
  At eleverne kan se dine forventningerne og at de er gennemskuelige og lette at forstå.
  Det skal være tydligt for eleven hvad der forventes af dem, og hvad der forventes for, at de har udført et tilfredsstillende stykke arbejde. Alfabets eksemplet.
   

• Hvilken funktion har transparente forventninger?
  Det give eleverne en idé om hvad materialet skal bruges til og en forventningsafstemning.
   

• Hvor stor en % af elevens gennemsnitlige læringsudbytte er betinget af dig som lærer og skolen? )s. 75 i Kendetegn på god undervisning Empirisk belæg og didaktiske forslag af Hilbert Meyer
  Meyer laver en ca. På 25%, da der både er blevet observeret 15-40%.
  ”Tese 3: Rundt regnet 25 procent af elevens læringsresultat skyldes undervisningene kvalitet (og dermed gennem lærerens professionalitet) – de øvrige 75 procent skyldes begavelse, forælder baggrund, kammerater, medier og andre faktorer.

 

De 25 procent repræsenterer en gennemsnitsværdi. Der findes talrige afvigelser, f.eks. i forhold til fag (Storbetydning i Matematik, mindre betydning i tysk (modersmål o.a.)), lærerens kompetencer og personlighedsstruktur. Derfor kan indflydelsen af variablen »undervisningskvalitet« variere fr 10 til 90 procent. Derfor giver forskningsresultaterne ikke anledning til pædagogiske pessimisme. Tværtimod:

 

Tese 4: 25 procent er en hel del – det kan betale sig at slås for det!”​

Pierre Bourdieus kulturellekapital og den habitus er de 75 %.

Pierre Bourdieus kapitaler: kulturellekapital, økonomiskkapital og socialkapital.

 

• Med hvilken begrundelse er viden ikke noget ”der ude”? (s. 120) Rasmussen, Jens 1998: Radikal og operativ konstruktivisme
  Selv i de mest kontorleder videnskabelige forsøg vil videnskabsmanden se det der er bestemt at hans antagelser (skemaer i hovedet).

• Hvorfor kan vi ikke iagttage uden samtidig at sammenblande iagttagelsen med tidligere erfaringer? (s. 120) Rasmussen, Jens 1998: Radikal og operativ konstruktivisme
  Ifølge Jean Piaget er det fordi vi allerede har nogle strukturer/kognitive skemaer, som det nye skal forbindes med. Det er ”ikke er muligt, med mindre vi antager, at den, der iagtager, allered har dannet sig nogle strukturer, som det nye kan forbindes med.”
   

• Er læring og pædagogisk teori det samme? (s. 120) Rasmussen, Jens 1998: Radikal og operativ konstruktivisme
  Nej det er ikke det samme, men forståelsen af hvordan mennesket erkender og lærer har naturligvis en forbindelse til pædagogen.
   

• Er der ikke nogen virkelig virkelighed?
  Nej, viden bliver til baggrund på det vi allerede har i vores dannet strukturer/kognitive skemaer og derfor er virkeligheden altid en fortolkning på vores tidligere erfaringer. 
   

• Definer Assimilation:
  Assimilation er en reparation af nye erfaringer til allerede eksisterende skemaer.
   

• ”Det erkendende subjekt kan kun assimilere noget, som den kan passe ind i de strukteurer, som det allerede besidder” Rasmussen, Jens 1998: Radikal og operativ konstruktivisme
  Repetition af undervisning. Forventningerne til skemaet passer og forstærkes.
   

• Definer Akkommodation:
  Akkommodation er knyttet til forventningerne til ens skema. Hvis et skema ikke yder den forvende resultat og man bliver skuffet eller overaskede må der blive lavet et nyt skema eller det gamle må udvides. Sutte eksemplet – Glaserfelds. Tillæring af noget nyt. Forventningerne til skemaet passer ikke og skemaet må udvides eller der må laves et nyt. 
   

• Definer Adaptation:
  Det er balancegang imellem assimilation og akkommodation. Skal forstås som et begreb der kan hjælpes os med at beskrive, hvorfor menneskede er i stand til hånerer forskellige krav. Radiatoren og motorcyklen efkemlet.
   

• Forklar hvorfor det er, at individet ikke spejler sig i omverden, men i sig selv?
  Når vi kigger på noget spejler vi os ikke i omverden, men virkeligheden spejler vi os selv i vores receptionsskema.
   

• Hvorfor er motorcykel-billedet bedre end radiatorbilledet ift. ekvilibrium? (s. 124) Rasmussen, Jens 1998: Radikal og operativ konstruktivisme
  Vi er ikke en passiv registreringsmaskine af omgivelserne. Vi tilpasser vores forståelse af virkeligheden; vi regulerer hvad vi optager alt efter hvad vi ved.
   

• Forklar med egne ord hvorfor vi ikke har ”direkte” adgang til virkeligheden
  Vi har ikke ”direkte” adgang til virkeligheden fordi vi alle konstruerer vores egen virkelighed baseret på vores personlige skemaer og der for kan i ikke snakke om en objektiv virkelighed.

 

• Hvorfor skal det enkelte læringsmål (vurderingskriterium) afgrænses? (s. 69) Bøndergaard, Jette 2006: Intentioner og mål.
  Det er godt at afgrænse dine mål, så det er nemmer at se om du har nået dem og det gør den mere tydelige for forælder og elever.
   

• Hvilken didaktisk pointe ligger der i det at fastlægge vurderingskriterier og mål?
  Det gør at eleverne ved hvad målet er og hvor vi skal hen. Det giver elever en overblik over vejen fra A-B.
   

• Hvorfor skaber læringsmål grundlag for at vurdere valg af metode? (69) Bøndergaard, Jette 2006: Intentioner og mål.
  Men bestemmer ikke transportmiddel før destinationen. Der er mange forskelige mål og forskelige metoder passer til forskelige mål. For eksempel hvis dit mål er at få eleverne til at blive godet til at samarbejde, så er en metode som individuel opgave skrivning ikke god metode. Det er nok mere hensigtsmæssigt at bruge en metode der hedde sammenarbejde i små grupper.
   

• Er det uden problemer at arbejde med autoritativt fastlagte mål i en demokratisk kontekst?
  Nej det er det ikke. Hvis man laver nogle autoritativt fastlagte mål træffer man valg om hvilke værdier fremtidens skoler skal basere sig på, og det er uhensigtsmæssig vis man skal inkluder alle verdens syn i åbensindet folkeskole.
   

• Hvordan måler man en læreres succes?
  Det faglige niveau er net at måle på, men det mere menneskelige er sværere.
  
  ”Den ’gode lærer’ måles netop ikke på sin målsætningpraksis alene. Han måles på sin samlet praksis og dermed også den effekt, hans helt personlige udmøntning af målet fik.” s. 67 Bøndergaard, Jette 2006: Intentioner og mål.
   

• Hvordan fordeler man opmærksomheden mellem at invitere eleverne til samarbejde (skabe motivation) og samtidig tage ansvar for definering af undervisningens læringsmål?
  Læren skaber rammen. Et godt eksempel er læren fra Youtube videoen.
   

• Hvordan sikrer man elevens ejerskab over fremmedbestemte mål?
  Eleven skal lære at sætte mål for egen læreprocesser. Ofte i projektarbejde.
   

• Hvad er det egentlig, man evaluerer?
  Man evaluerer om hvor tæt man er kommet på målet og om der har været en udvikling i elevernes forståelse af målet.

 

 

Der er ikke nogle 2 mennesker det har de samme skemaer i hovet. Og du er ikke klar over dine skemaer når du lære noget, dine skemaer sætter det selv ind det rigtige sted for dig. 

​

​