Hiim og Hippes relationsmodel
Den didaktiske relationsmodel også kaldet Helhedsmodellen – er en model for didaktisk relationstænkning, som Hiim og Hippe beskriver, og som Bjørndal og Lieberg har udviklet, den er tænkt som et analyseværktøj, der kan anvendes i forbindelse med de didaktiske overvejelser, man bør gøre sig, når der tilrettelægges et undervisningsforløb. Den er ment som en referenceramme, der skal hjælpe den enkelte underviser til, at ”komme hele vejen rundt” med sine didaktiske overvejelser. Det værende sig, både når der arbejdes med undervisningsplanlægning, projekt udarbejdelse, planlægning af moduler, kurser mv.
Det, der er det essentielle i modellen, er netop relationer. Med det menes, at man ikke kan ændre et sted, uden det får indflydelse på et andet sted i modellen. Et eksempel kan være, at elevernes forudsætninger er ringere eller bedre end forventet. Hvis dette er tilfældet må målene for den enkelte elev op- eller nedjusteres, så der ikke er opstillet mål, der er helt urealistiske. Det kunne også være, at rammefaktorerne eksempelvis en bevilling til edb blev fjernet på grund af nedskæringer – ja, så må der måske indtænkes andre lærepro-cesser.
Det, der altså er vigtigt at have for øje, er, at du ikke kan ændre noget, uden det går ud over noget andet – da det hele hænger uadskilleligt sammen – har stærke relationer, og det er netop det, pilene i modellen illustrerer.Det var de overordnede tanker bag den didaktiske relationsmodel.
Læringsforudsætninger
Definition: De psykiske, fysiske, sociale og faglige muligheder og problemer eleven har på forskellige områder i forhold til den aktuelle undervisning.
Det betyder altså, at man her skal, for så vidt det er muligt, prøve at klarlægge de forudsætninger, som den enkelte elev har, i stedet for at beskrive, hvilke forudsætninger de burde være i besiddelse af – og det er ikke en uvæsentlig forskel. Denne klarlæggelse af den enkeltes forudsætninger er også nødvendig, hvis der skal anvendes undervisnings-differentiering. I vores tilfælge vil vi arbejde med inklusion og dannelse af sociale relationer gennem hatteteater.
Rammefaktorer
Definition: Rammefaktorer er forhold som kan fremme eller hæmme undervisning og læring på mange forskellige måder.
Det er en bevidstgørelse over egne færdigheder, styrker og svagheder som iagttager, igangsætter og deltager(se “de tre læringsrum”) der er med til at bestemme børnenes udbytte over forløbet. Det, at vi som de professionelle og som pædagoger, er bevidste om at vores glæde og lyst er drivkraft og forudsætning for børnenes koncentration og deltagelse, er en professionel erkendelse. Denne erkendelse er en af de mange rammefaktorer der spiller ind i vores forløb. Yderlige rammefaktorer er fysiske rammer, tid, rum og overvejelser over dette. Rammefaktorer beskriver også processen af, i hvilken rækkefølge og hvordan vi vil opstarte, udvikle og afslutte vores forløb.
Mål
Definition: Målene siger noget om hensigten med forløbet.
Når der udarbejdes målsætninger er det vigtigt, at man får dem lavet operationelle – det vil sige, at det er noget man kan arbejde efter. I forbindelse med et sådant forløb som vores, er det også vigtigt alt alle parter, børn og pædaoger er bekendte med målsætningen. Samtidig er det en fordel at lade eleverne have medindflydelse på, hvordan målene nås. Det skaber en større ansvarlighed hos den enkelte elev, da de selv er medbestemmende for, i hvilken retning de skal bevæge sig for at nå de opstillede mål.
Målet med forløbet er at lave hatteteater. Vores skjulte mål, skjult dagsorden/læringsproces, er at danne sociale relationer og empati for hinanden gennem hatteteater. Dette er vi bevidste om at holde skjult, da vi i vores forløb vil iaggtage samspillet mellem børnene.
Indhold
Definition: Indholdet udtrykker hvad forløbet drejer sig om.
Der er her tale om, hvad der rent fagligt skal indgå i forløbet. Med andre ord kan man sige, at indholdet er en beskrivelse af vejen til målet. Der skal være en klar sammenhæng mellem mål og indhold, ellers kan det simpelthen ikke fungere, og det vil give uindfriede forventninger blandt børnene og dermed utilfredshed. Dermed ikke sagt, at det kun er mål og indhold der hænger sammen, men her er endnu et godt eksempel på vigtigheden af relationerne i modellen. Indholdet med vores hatteteater forløb vil være, at vi som fortællere vil fortælle en historie ud fra 4 børn der vil agere som skuespillere og deres valg af hatte. De resterende børn vil have funktion af at være et lyttende og aktivt deltagende publikum som også har indhold i fortællingen.
Læreprocessen
Definition: Læreprocessen henviser til hvordan læringen skal foregå.
Læreprocessen skal med andre ord omhandle overvejelser/begrundelser for valg af metodikker, samt hvem der skal have indflydelse herpå. Skal vi sigte efter de demokratiske værdier og sørge for, at børnene får medindflydelse? Skal vi bestemme? Læreprocessen bør afspejle virkeligheden. Det vil sige, at barnet i SFO’en bliver rustet, både personligt og fagligt, til at kunne begå sig udenfor. Med det menes, at i et demokratisk samfund – bør den demokratiske proces være synliggjort på uddannelsesinstitutionerne, f.eks. i form af medindflydelse på netop læreprocessen. Her vil vores overvejelser, refleksioner og diskussioner over forventede reaktioner og relationnel udfoldelse indgå.
Evaluering
Definition: Evaluering af forløbet med hatteteater.
Vurdering og evaluering er to sider af samme sag. Begge ord udtrykker noget omkring, at skulle give en bedømmelse af noget – i dette tilfælde at et hatteteater forløb. De ovenstående faktorer forholdes til hinanden og man reflekterer over, om man har opnået sine mål, sine overvejelser over forløb, egne færdigheder osv. Dernæst besluttes, hvordan man kan tilpasse de forskellige faktorer til næste gang og næste forløb.
Fra: Hiim, H og Hippe, E.: Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. Gyldendal, 1999
