Hvad er målorienteret undervisning? – beskriv en række pointer.

• Frem for temaorinteret undervisning er mål orienteret undervisning fokusere man på det mål man skal op nå og ikke det tema man skal have om. Transport/ destination eksempel.

• Genvinsten ved målorientering er ikke målet i sig selv. Målet er derimod en forudsætning for konkretiseringen af vurderingskriterier. Vurderingskriterier er det medium, hvorudfra eleven kan bedømme og konkretisere sin egen succes: ”Jeg lærer noget i skolen. Det er meningsfyldt at gå i skole”.
   

På hvilken måde er der forskel på målorienteret undervisning og traditionel indholds- eller aktivitetsstyret undervisning?

• Aktivitetsstyret undervisnings betydning ligger i navnet. I den aktivitetsstyret undervisning sagde man hvad skal vi lave og hvad for eleverne så ud af det. ”Det er ligesom at bestemme om vi skal med bus, tog eller fly før vi ved hvor vi skal hen” I den målorienteret undervisning diger man vad skal vi lærer og finder aktiviteterne bagefter der kan føre os til målet. . ”Det er ligesom at bestemme hvor vi skal hen og derefter finde ud af om bus, tog eller fly er den smarteste måde at komme der hen”

• Det er svære at evaluer elevernes udvikling i aktivitetsstyret undervisning.
   

Hvilke fordele er der ved målorienteret undervisning for eleverne (og hvilke ulemper)?

• Fordele: Det giver elever succesoplevelser og selvtillid. Skaber faglig inklusion. Giver undervisningen retning og mening. Får eleven til at investere i læringsoplevelser. Giver eleven medejerskab og ansvar i undervisningen. Med klare mål behøver eleven ikke at bruge tid og energi på at tyde lærens bagtanker. Det er nærmer at evaluere. Transparens.

• Ulemper: Børnene kan ikke udfordre sig selv. Det kan være en stressfaktor for nogle elever.
   

Hvad er forskellen mellem målfastlæggelse og vurderingskriterier og hvordan hænger de sammen?

• Målfastlæggelse: Målet er det mål der skal opnås i forløbet.

• Vurderingskriterier: lærerne må give eleverne mulig for at være med til at forudsige deres egne præstationer. Og det er her jeg mener man skal differentiere.

• Målfastlæggelse kommer først hvor du laver et mål og dernæst skal vurderingskriteriet fast lægge. Det er der hvor du bestemmer hvordan børnene viser at de har opnået målet.
   

På hvilken måde kan det begrundes, at målorienteret undervisning fører til succesoplevelser for elevene?

• Med tydelige mål kan eleverne se at de lære noget og bliver bdder.

• ”Den mest effektive måde at fremelske en stærk følelse af efficacy er via mestringsoplevelser” – ”Når man bliver overbevist om, at man har, hvad der skal til for at løse en specifik opgave, vil man holde ud trods modgang og hurtig er kunne ryste eventuelle fiaskoer af sig.” s. 17 Bandinra, Albert Self-efficacy (2012)
   

Hvordan reagerer man idet en eller flere elever ikke lærer det, de skal?

• Det handler ikke om hvad det der er målet det vigtige er deres udvikling. Hvis det er et problem kan man tilretter ens metoder i håbet om at en anden metode passer ind i de elevers kognitive skemaer. En vigtig ting man skal er at differentieret undervisning så de elever der kan stoffet stadig bliver udforede og dem der ikke kan også kan overkommer deres udfordring.
   

Med hvilken begrundelse kan det antages, at målorienteret undervisning er en form for faglig inklusion?

• Differentieret undervisning er en del af målorienteret undervisning, der med bliver alle udfordret. Derfor bliver det faglig inkluderende.
   

På hvilke måder kan eleverne få medbestemmelse i undervisningen?

• Eleverne kan få med bestemmeler på to måder. Den første er at de for eksempel kan vælge mellem to emner, som fremstilles af læren. Den anden måde er ved at sætte deres egne personlige mål. (Eleverne skal lærer at lave en problemformuleringer (sætte deres egne mål) hvilke kan give dem en ejerskabs følelse og motiver dem mere.)
   

Hvilke kategorier er hhv. faste og fleksible? (mål, indhold, arbejdsformer, vurderingskriterier, tid, undervisningsmetode)

• Tid, metode og arbejdsformer er fleksible, da de kan tilpasses til en bestemt klasse hvorimod, hvis du ender på mål, vurderingskriterier og evalueringsformer der er faste laver du et ny forløb.

• Det skal dog siges at hvis man har langt et årsførløb og klassen ikke opnår målet i et givende forløb kan det være nødvendigt at tilpasse fremtidige mål.
   

Hvordan kan det begrundes, at målorienteret undervisning ikke påvirker lærerens metodefrihed?

• Målorienteret undervisning giver ”kun” målet, læreren bestemmer stadig vejen til målet, altså de metoder læreren finder bedst.
   

Hvordan kan det begrundes, at man er gået fra metodefrihed til metodeansvar for lærerne?

• Når man går fra metodefrihed, til metodeansvar kan undervisningen bliver mere velovervejet. Der er stadig fri metode valg med der skal være en god argumentation for metode valget. Vi skal bevise over for forælder og ledelse at dette er den rigtige vej at gå.

• Vi ved at vi skal til Roskilde, men hvilket transportmiddel er det bedste bus, tog eller at gå.
   

Hvilken funktion har evaluering ift. målorienteret undervisning?

• Evaluering viser mål opfyldes og gør at lærer og elever hele tiden skal reflektere over undervisningen. Det viser succes oplysninger og hvor der skal gøres en entre indsats.

 

Hvorfor er det vigtigt at planlægge repetitionsforløb?

• Fordi alt ikke sidder fast i deres konnektive skemaer den første gang. Det er vigtigt at man lære det ”ordenligt” og husker det til et sener tidspunkt, da man så kan bygge vider på skemaet der fra. Det tager også noget tid for nogle børn at assimilerer informationer.
   

På hvilken måde understøtter målorienteret undervisning hhv. formativ (løbende) og summativ (eksaminer) evaluering, og hvilken af formerne er mest motiverende for eleven?

• Den formative evaluering er den mest motiverende for eleverne da den tilbyder eleverne feedback undervejs og synligøre små og derved giver dem større self-efficacy.

• Formativ (løbende) så som en dagbog med refleksioner, delmål for udvisningsgange og samtaler undervejs.

• Summativ (eksaminer) det endelige produkt, her måler du dig op efter vurderingskriterierne og ser hvor langt du er.
   

På hvilken måde kan målorienteret undervisning få betydning for forældresamarbejdet? Hvorfor er det kløgtigt at arbejde med læringsmål som spørgsmål og ikke som ”viden om, kendskab til” osv.?

• Målet skal ikke kun være klart for elever og lærer. Når forældrene også har kendskab til målet og kan se en mening i dette mål, kan de hjælpe beder med hjemmearbejde. Og forhåbentlig bliver de mere involveret i deres barns uddannelse, og kan se at der er differentieret undervisning der passer til deres barn.
   

Idet man planlægger, er det da bedst at differentiere på målene eller evalueringskriterierne?

• Vi differentiere på vurderingskriterier og ikke målet, vi skal stræbe efter et absolut gennemsnit.

• Det i mente vil jeg sige at, hvis man skal vælge, det er bedst at differentiere på evalueringskriterierne. Min baggrund for dette er at det er for nogle elever en meget flot præstation at få 4 hvorimod nogle elever bliver skuffet over at få 10. Det faglige mål bør være det samme, men den hvordan og hvor tæt eleverne er på målet kan differencernes eftersom ikke alle i en klasse skal have 12.​