Feedback i undervisningen

 

1.0 Anvendelse og typer af feedback

 

Hvilken feedback gives der typisk i undervisningssituationer? (s. 195)

1.1.1 Positiv eller negativ afkræftende feedback; når noget er rigtigt/forkert. Det er fejl, der primært gives feedback på.

 

1.1.2 Opgavefeedback (korrektiv feedback)

Korrektiv feedback (viden om resultaterne) gives almindeligvis i klassen gennem lærerspørgsmål (som for det meste ligger på dette informationsniveau). Den gives for det meste som kommentarer til opgaver, den er ofte specifik og ikke generel, den gives meget ofte som fedback til en hel klasse, og den kan være effektiv, især hvis de lærende er begyndere.

 

Hvorfor mon det er sådan?
1.2.1 Det kan hjælpe både stærke og svage elever, at få direkte feedback angående hvad der er forkert eller rigtigt, således at de kan udvikle sig fagligt — dog kan det have en negativ effekt på elever i deres svage arenaer, da det gør arenaen endnu mere uoverskuelig (og er demotiverende). Derfor er det vigtigt, at feedbackprocessen er nuanceret, så alle elever bliver skubbet den rigtige vej.

 

1.2.2 Det er enormt ressourcekrævende.

Kan læringsmålsorienteret undervisning bidrage til status ift. typisk feedback givning?

1.3.1 Eleverne kan bedre overskue et transparent forløb, og derved bedre kan modtage feedback, da de kan sætte det i kontekst (forstå hvorfor, fra a til b, etc.,). Eleverne kan se hvor det positive og det negative opstod. Men bliver vurderingskriterierne for konkrete, kan det blive et problem ift. 

 

1.3.2 Læringsorienteret undervisning kan (og vil højst sandsynligt) bidrage til status (at 59% af feedback er på opgave, og 25% på proces). I.e., når lærer bliver meget optaget af at arbejde med vurderingskriterier, bliver der større fokus på feedback på opgaver.

 

2.0 De 3 feedback niveauer

 

2.1 Opgave- og produktniveau (informationsfokuseret, rigtig/forkert, korrektiv feedback, viden om resultaterne). De opgaver man løser, er vurderingskriterier, der passer til målet.

 

Hvad kendetegner dette feedback niveau?

Den kaldes ofte “korrektiv feedback” eller “viden om resultaterne”. Feedback gives almindeligvis i klassen gennem lærerspørgsmål (typisk informationsniveau). 

Hvilken funktion har feedback på dette niveau?

- Den har den positive funktion, at den får eleven til at fokusere på opgaven, på den anden side er det en overfladisk måde at kommunikere med børnene på.

- At komme forbi barrierer, ved at lægge et fundament, der gør at processen går fremad.

- Det kan også være positiv feedback, der giver eleven en forståelse for egne evner og bekræftelse i deres viden — og det kan give en succesoplevelse for eleven.

 

Et eksempel på denne feedbackform

Påvisning af rigtige eller forkerte svar, behov for flere eller andre svar, fremskaffelse af mere eller anden information, som er relevant for opgaven, og opbygning af større opgaveviden.

 

3.0 Procesniveau (identificere strategier til effektivisering af proces, højere abstraktion end foregående niveau, identificere og løse problemer i processer)

Hvad kendetegner dette feedback niveau?

F.eks., at inkludere hjælp til at finde forbindelse imellem idéer, finde strategier til fejlfinding lære hvordan man eksplicit kan lære af sine fejl, og vink om andre strategier og/eller fejl.

 

Hvilken funktion har feedback på dette niveau?

Mere effektiv til styrkelse af dybere læring, end den feedback på opgaveniveau. At eleven forstår hvad der var succesfuldt i læringsprocessen. 

 

Et eksempel på denne feedbackform

F.eks., nogle elever er opdelt i grupper, hvor de skal komme op med idéer, men de er gået i stå. De bliver så bedt om at gå igang med at brainstorme og bliver eventuelt delt op i roller, således at de må ændre deres strategier i søgen på løsning(er)— derved ændres deres tilgang til processen. 

 

 

4.0 Feedback på selvreguleringsniveau (overvågning af egne læreprocesser, bevidsthed om egen indsats, motivation, investering af energi, åbne spørgsmål, elevens oplevelse af læreprocessen)

Hvad kendetegner dette feedback niveau?

Større selvtillid til yderligere engagement i opgaven hos eleverne. Selvregulering hjælper eleverne til at søge og acceptere feedback samt styrke deres vilje til at investere energi i søgning og håndtering af feedbackinformation.

 

Hvilken funktion har feedback på dette niveau?

- At reducere afstanden mellem det sted i deres læring, de befinder sig i, og de ønskede mål for deres læring.

- Giver muligheder for og bevidsthed om vigtigheden af bevidst praksis og indsats og udvikling af selvtillid til yderligere læring.

 

Et eksempel på denne feedbackform

Eleverne skal udfylde et skema, hvor de skriver tallene fra 1-10, i hvor meget de er enige med de nedskrevende påstande, der omhandler arbejdsformer. Ud fra det, vil det give et billede af hvordan den enkelte elev lærer bedst fx gruppearbejde, selvstændigt osv.

 

“Hvordan plejer du at lære bedst” (narrativ psykologi)

 

 

5.0 Feedback på selvniveau

Hvilken relation er der mellem ros og feedback?

Ros og feedback på læringen skal holdes adskilt. Ros bruges typisk til at støtte og trøste.

 

Hvilke ulemper er der ved ros?

Ved at slå ros sammen med andre former for feedback, udvandes læringsinformationen. 

Feedback uden ros (sammenlignet med feedback med ros) har en større effekt på præsentationer (0,34). Eleverne bliver afhængige af at få ros for at være involveret i deres skolearbejde.

 

Hvad er tillært hjælpeløshed?

Elever der får for meget ros, eller forventer ros for at kunne løse en opgave, fører en reaktion/tilstand/følelse af hjælpeløshed. Dog betyder anbefalet mangel på ros ikke, at man skal behandle dårligt til eleverne, da det vil have den mest negative effekt. 

 

Hvad må du rose for?

Ros er godt når det bruges for at eleverne skal føle sig velkomne og værdifulde som lærende individer.

 

6.0 Fejlenes positive funktion

Hvad er en fejl fra eleven?
Rent fagligt findes der ikke fejl, fra elvernes side. Fejl er et negativt ladet ord, men i en undervisningssammenhæng, er det et positivt ord, da det viser et skel mellem hvad eleven ved nu, og hvad de skal lærer og på den måde  kan man fremme elevens læring.

 

Hvordan skal vi håndtere elevens fejl?

Som underviser skal vi skabe et miljø som tillader fejlantagelser. Dvs. at alle elever skal føle sig trykke til at lave fejl og tage risici. Alle elever skal derfor føle sig sikre i klasseværelset, så man er sikker på at ingen ser ned på en, hvis man laver en fejl.
Som lærer kan man indføre fejltræning, eller tilrettelægge en strategi, der giver rum for fejl fra eleven side af.

 

På hvilken måde er der træk fra self-efficacy tænkningen, der er i overensstemmende med beskrivelsen af fejlenes positive funktion?
Den mentale sejhed og ukuelighed, der ligger i at mene, at “du” kan gøre en forskel over for modgang, er en almindelig faktor for succes i sport, i forretningslivet og i skolerne. Tillid til, at vi kan forandres os, er en magtfuld forudsætning for forandring. Samtidig kan vi blive ofre for overdreven selvtillid - fremgang kan få os til at tro, at vi er bedre, end vi rent faktisk er. Heraf opstår behovet for at finde måder, på hvilke vi kan blive bedre, end vi er nu, behovet for at overveje alternativer for at gøre disse store forskelle og behovet for ikke at blive selvtilfredse, når vi har fremgang. 

 

 

7.0 Retningslinjer for feedback

4 udvalgte retningslinjer for feedback og argumenter for at netop disse 4, er vigtigst?

 

• Giv uddybende feedback i håndterbare doser (undgå for eksempel kognitiv overbelastning)

  • Ved at opdele feedbacken i mindre portioner, vil eleven bedre kunne rumme den feedback de modtager. Det giver eleven mulighed for at reflektere over feedbacken, og lade den lærer i de kognitive skemaer. Det vil i sidste ende gøre, at eleven forstår hele feedbacken, og ikke kun bider af den, samtidigt vil det øge elevens vilje til at være modtagelig for feedback i fremtiden.
     

• Reducer usikkerheden mellem præstationer og mål

  • Ved at gøre eleverne klar over at det mål de skal opfylde sker via de evt. differentierede vurderingskriterier (opstillede opgaver), vil give eleven en mere sikker arbejdsproces, da de ved hvordan de kommer fra a til b og derved hvordan de kommer frem til deres slutprodukt.

• Promover en læringsmålorientering via feedback (flyt fokus fra præstationer til læring, og byd fejl velkommen)

  • Ved at promovere den læringsmålorienteret undervisning via feedback, kan det give eleverne værktøjer, til at forbedre deres process, så de derved kan undgå nogle af de fejl i ellers ville støde på. Man vil også bedre kunne guide eleverne til at deres færdige produkt, vil være mere fuldendt og derved opnå følelsen af succes.

• Giv feedback, efter at de lærende har forsøgt en løsning (fører til mere selvregulering).

  • Blot fordi en underviser giver en elev feedback, er det ikke sikkert at elveren er modtagelig for denne. Det kan skyldes at eleven ikke har de kognitive skemaer, til modtagelsen af feedbacken, eller at eleven ikke er villig til at modtage en givende feedback.
    Ved at given eleven en mulighed for selv at løse fejlen, vil elevens kognitive skemaer, mulighed for at være modtagelig for en løsning, samt finde viljen til at modtage feedbacken, via positivt oplevelser ved selv at klare en opgave.